Blog
Speciale på 6 uger - opsummering
Skrevet af Kristian Holte   
Udskriv
Tirsdag, 03 Februar 2009 04:09
Speciale
 
 
 
 

Så er det blevet tid til en afrunding af processen omkring mit speciale på 6 uger. Jeg kan med stolthed sige, at målet blev nået, idet det blev til en 12'er. Jeg er nu cand.jur. og har siddet på skolebænken for sidste gang i et godt stykke tid. Jeg kan ikke lade være med at smile når jeg tænker på det overdimensionerede 12-tal, som jeg havde klistret op på væggen på mit kontor i Oslo ;-) Er sikker på, at det hjalp mig med at holde fokus. 

 

Det er bemærkelsesværdigt at tænke tilbage på hvor mange mennesker, der fortalte mig, at det ikke kunne lade sig gøre: "6 uger?? Ej, det tror, jeg ikke, hvad med tre måneder?". "Okay, 6 uger, men så bliver resultatet også dårligere". "6 uger? Det har jeg aldrig hørt om nogen, der har gjort det på". Prøv at have det i mente næste gang du gerne vil noget, som folk ikke tror du kan.

 

Jeg håber, at jeg med den her udfordring har bevist, at længere tid ikke nødvendigvis er lig et bedre resultat. Jeg har lært, at en mere komprimeret proces = bedre fokus. Jeg kunne godt tænke mig at se folk begynde at skære speciale-perioder på 3-4 måneder ned til det halve.

 

Skriv til mig på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. hvis du har spørgsmål eller kommentarer.

 

 

Kristian, VirtualCoach



0 kommentarer
 
12 på 10 timer
Skrevet af Tobias Schelle   
Udskriv
Onsdag, 19 November 2008 13:43
Eksamen

Jeg ønsker blot at give en kort update på mine eksamenslæsning. Jeg fik 12 for min 3-døgnscase der blev lavet mens jeg var i Barcelona. Som beskrevet i et tidligere indlæg, så har jeg kun brugt 10 timer på det her fag sammenlagt. Forleden modtog jeg også min karakter for min 2-timers mutiple choice prøve i Corporate Finance. Med 6 fejl ud af 40 spørgsmål fik jeg desværre kun 7. Taget sværhedsgraden af faget og mit tidsforbrug på omkring 25 timer i betragtning, er jeg ikke tilfreds, men sådan er gamet. Jeg kan stadig nå at løfte den til enten 10 eller 12 den 19. december, hvor jeg har en 4-timers skriftlig eksamen.

Jeg ser frem til nogle effektive læsetimer næste uge. Jeg kommer nemlig ikke til at læse mens jeg er i Thailand fra den 28. nov. - 18. dec. Laughing


0 kommentarer
 
Om at forberede sig til eksamen + evaluering af studieplan
Skrevet af Tobias Schelle   
Udskriv
Tirsdag, 04 November 2008 14:02
Eksamen

I et tidligere blogindlæg fremlagde jeg min studieplan. Nu er 2 ud af 4 eksamener overstået og det er tid til en evaluering.

 

Til min egen overraskelse, så var mit tidsforbrug mindre end forventet; jeg har brugt 30 timer på  Corporate Finance (10 på pensumlæsning og 20 på opgaveløsning) og 10 timer på Financial Markets & Instruments. Ja, jeg sagde 10 timer på Financial Markets & Instruments!

Jeg var ligeså godt forberedt til begge eksamener, som jeg har været tidligere eksamener, hvor jeg har brugt op til 5 gange så lang tid.


4 kommentarer
 
VirtualCoach i Barcelona
Skrevet af Kristian Holte   
Udskriv
Fredag, 31 Oktober 2008 08:34
Fritid

 

Tiden er kommet til at høste frugterne af den målrettede indsats, vi har lagt for dagen i løbet af den seneste tid. Tobias har sprængt alle eksisterende rammer for koncentreret eksamensforberedelse, og Kristian har skrevet sit speciale på kun 6 uger. En del af sigtet med vores målrettede indsats var at rykke teltpælene op og flytte til Barcelona i 5 uger. DET ER NU SKET.

 

Det er blevet tid til at se begrebet turisme i et nyt lys. Vi tilhører ikke den generation, der er tilfredse med en forlænget weekend i Paris, en 2 x 5 cm plastickopi af Eiffel-tårnet og en guidet rundtur på Louvre. For at opleve en bys sjæl har man brug for tid. Tid til at implementere den perfekte hverdag. Til at opdage de detaljer, som man med tiden kommer til at elske og se tilbage på med glæde. Derfor sidder vi nu i vores lejlighed i den gamle bydel Barri Gotic og planlægger den næste tids oplevelser. Der står bl.a. kite-surfing og fodbold på Camp Nou på programmet.


Her er en hurtig rundvisning i vores nye lejlighed


 



0 kommentarer
 
Speciale på 6 uger del III - mission accomplished
Skrevet af Kristian Holte   
Udskriv
Onsdag, 22 Oktober 2008 04:07
Speciale
 
 
 

De 6 uger er nu gået og det er tid til det sidste indlæg. Efter at have sendt specialet fra postkontoret på Bogstadveien i Oslo igår d. 20. oktober røg jeg direkte ud til lufthavnen og på et fly til Barcelona. Her sidder jeg nu på mit hostel i det gotiske kvarter og kan kigge tilbage på 6 FORRYGENDE uger. 

 

Jeg skrev i et tidligere indlæg, at jeg regnede med, at processen ville blive mere intens og stressende de sidste 3 uger. Det modsatte viste sig at blive tilfældet. De to sidste uger har været på cruise-control. Den måde jeg har arbejdet på har gjort, at jeg har undgået sidste-øjebliks panik og afsluttende redigeringsarbejde. Efter uge 4 evaluerede jeg og fandt ud af hvor meget jeg havde produceret og det gav en indre følelse af afslappethed. Jeg ved nu, at jeg kunne have skrevet opgaven med samme kvalitet på 4 uger. Måske endda mindre hvis jeg havde været tvunget til det.

 


0 kommentarer
 
310 timers studie på 90 timer
Skrevet af Tobias Schelle   
Udskriv
Fredag, 26 September 2008 08:16
Læsning i løbet af semesteret

 

 

I løbet af det næste semester har jeg to fag: Corporate Finance og Financial Markets & Instruments. Som mange andre videregående uddannelser er der tale om et fuldtidsstudie. Jeg skal kun have 2 fag, hvor man normalt tager 4. Dvs. jeg kører et "deltidsstudie" svarende til 20 timer per uge. Der er 16 uger i det her semester, svarende til 320 timer. 

 

Jeg har bestemt mig for, at der skal være plads til en masse personlige projekter og lidt rejseaktivitet (mere om det i et senere blogindlæg), så jeg vil prøve at gøre mig eksamensklar på 80-90 timer uden at ofre én karakter eller tid til arbejdet. Jeg har kigget på pensum og tidligere eksamensopgaver i begge fag for at vurdere hvor jeg skal lægge fokus i min forberedelse. Jeg har bestemt mig for at fokusere på ét fag ad gangen.

 

Corporate Finance - eksamensklar på 50 timer
I dette fag har jeg to eksamener: En mutiple choice prøve den 20. oktober og en 4-timers skriftlig eksamen d. 19. december. Begge eksamener indeholder 50% teorispørgmål og 50% regneopgaver. Begge er uden hjælpemidler. Derfor skal alt sidde i hovedet. Den store andel teorispørgsmål betyder, at der skal fokuseres på indholdet i grundbogen frem for blot regneopgaver. Mindmapping bliver derfor et vigtigt redskabt, når jeg skal læse. Jeg går ikke til forelæsninger.


0 kommentarer
 
Kickstart af VirtualCoach
Skrevet af Tobias Schelle   
Udskriv
Tirsdag, 02 September 2008 14:32
Andet
logo

 

Så er VirtualCoach gået i luften. Vi kan med stolthed sige, at vores ambition er at sætte en ny markedsstandard indenfor studiecoaching. Vi ønsker at tilbyde den bedste, mest personlige og mest engagerede coaching til studerende. Vores kerneværdier er:

 

    - Vi har SELV prøvet de ting, vi coacher om på egen krop

    - Vi coacher ved hjælp af den nyeste teknologi

    - Vi bygger vores virksomhed på 100% ærlighed og på feedback fra vores klienter

 

 

Vi lytter til dig!

 

De fleste organisationer udvikler deres produkter og serviceydelser ud fra hvad de "tror" forbrugerne gerne vil have. Nogle af de mere innovative virksomheder, specielt IT-virksomheder som Google og Apple, designer udelukkende deres produkter og serviceydelser ud fra forbrugernes dokumenterede præferencer. Det vil vi også her på VirtualCoach. Vi vil skrive om de emner folk helst vil læse om. Vi vil tilbyde den teknologi og funtionalitet, som har den største interesse. Men hvordan kan vi gøre det?


0 kommentarer
 
Speciale på 6 uger (del I + II)
Skrevet af Kristian Holte   
Udskriv
Mandag, 01 September 2008 14:17
Speciale

 

 

Så er det blevet tid til det første projekt her på bloggen: Jeg vil skrive mit speciale på 6 uger og jeg vil have 12 for det. Lyder det umuligt? De fleste, jeg har fortalt om projektet har fortalt mig, at det ikke kan lade sig gøre. Hvem bestemmer det? Det gør jeg selv. Derfor har jeg tænkt mig at presse mine egne grænser og tage udfordringen op. 


Tobias og jeg kom til at snakke om, hvor stor en mental udfordring specialet er for mange universitetsstuderende og hvordan folk hænger fast i sumpen. Mange bruger uforholdsmæssig lang tid og perfektionerer i en uendelighed. Det kunne være fedt at vise, at specialet ikke behøver at være en marathonforestilling. De (i hvert fald) 2 måneder, som jeg "sparer" ved at skrive specialet effektivt, har jeg tænkt mig at bruge til at flytte til en af de fedeste byer i verden. Mere om det i et senere indlæg.

 

Baggrund
Som halvt norsk ville gerne prøve at bo i Norge og her var specialet var den oplagte mulighed. Man kan skrive det hvor som helst i verden, man kan holde kontakt med en vejleder online og via telefon og man kan samtidig komme på eventyr i en anden kultur. Der er principielt ingen grænser. Man kunne skrive på Hawaii og surfe, i Vancourver og stå på ski eller i Tokyo og lære japansk. Uden at det behøver at koste en ekstra krone.


3 kommentarer