I et tidligere blogindlæg fremlagde jeg min studieplan. Nu er 2 ud af 4 eksamener overstået og det er tid til en evaluering. Til min egen overraskelse, så var mit tidsforbrug mindre end forventet; jeg har brugt 30 timer på Corporate Finance (10 på pensumlæsning og 20 på opgaveløsning) og 10 timer på Financial Markets & Instruments. Ja, jeg sagde 10 timer på Financial Markets & Instruments! Jeg var ligeså godt forberedt til begge eksamener, som jeg har været tidligere eksamener, hvor jeg har brugt op til 5 gange så lang tid.
Hvordan forberedte jeg mig? Jeg tog selvfølgelig udgangspunkt i min studieplan, men justerede undervejs i takt med jeg blev klogere. Inden jeg startede med at læse pensum havde jeg et hurtiglæsningskursus for HD’ere som krævede en del forberedelse. Kurset tog udgangspunkt i deres pensum, så jeg benyttede lejligheden til at forøge min læsehastighed mens jeg læste deres strategipensum. Jeg gik fra 320 ord/minut til omkring 800 ord/minut på 5x45 minutter. Ønsker du at forbedre din læsehastighed, så kan du tilmelde dig mit kursus på complet.dk, og/eller læse min artikelsamling her.
Nu var jeg klar til at læse pensum hurtigere end nogensinde. 10 timer fordelt over 5 dage tog det mig at læse og skrive noter til 20 kapitler i Corporate Finance. Herefter brugte jeg 20 timer på opgaverne i slutningen af hvert kapitel, igen fordelt over 5 dage. Bemærk, at jeg har brugt 2/3 af tiden på opgaveløsning. DET gør forskellen! De fleste studerende spilder tiden på at forstå pensummet. DU SKAL FORBEREDE DIG TIL EKSAMEN, IKKE FORELÆSNINGERNE! Financial Markets & Instruments er et perfekt eksempel på ovenstående princip. Jeg havde forventet at skulle læse pensum, men jeg lyver ikke, når jeg siger at jeg ikke har læst en enkel side i pensumbogen. Godt jeg fandt en fake-version af bogen på abebooks.co.uk til 120 kr i stedet for 800kr. 80% af bogen handler om hvordan man kommer frem til de formler, som man blot skal kunne anvende. I stedet brugte jeg 10 timer på at løse gamle eksamensopgaver før jeg var klar min 3-døgns case, som i øvrigt foregik mens jeg var i Barcelona. Kan du se tricket nu? Det du normalt plejer at gøre LIGE op til eksamen, er det jeg starter med at gøre; jeg øver mig i de ”typeopgaver” der kommer til eksamen. I går, inden jeg faldt i søvn, gik det op for mig hvilke konsekvenser min studieplan har haft; jeg har frigjort 2 måneder hvor jeg INTET skolearbejde skal lave. Personligt, havde jeg lyst til at rejse, så jeg frigjorde mig geografisk ved at leje min lejlighed ud og sige mit job op. Nu sidder jeg her med 3 uger tilbage i Barcelona inden jeg skal til Thailand og udforske de uberørte øer i syd. Så der var kommet nye brugere, det glæder mig. Tobias, VirtualCoach
|
Kommentarer