Få de nyeste artikler via Email / RSS

Chat with me

Login Form

Hurtiglæsning (DEL 3): Forøg din læsehastighed til over 500 ord/minuttet på 2 timer Udskriv
Artikler
Skrevet af Tobias Schelle   
Søndag, 15 Februar 2009 09:59

Nu kommer vi til guldet – det her er den tredje artikel i serien om hurtiglæsning. Inden du læser videre, så er det vigtigt, at du har målt din initielle læsehastighed (artikel 1), og nu bruger din finger når du læser (artikel 2).


Jeg har, siden jeg skrev første artikel, glædet mig til at skrive den her, for det er NU DU TRÆKKER FRA! Når jeg underviser i hurtiglæsning bruger jeg mange forskellige øvelser, men den jeg nu vil dele er uden tvivl den mest effektive. Jeg lover dig, at hvis du laver den her 10 gange, så ender du med en læsehastighed der er 3 gange hurtigere end da du startede.


Brug 2 timer og spar 390
Tænk lige over det her: Lad os sige du fordobler din læsehastighed (bare for at underdrive) efter du har lavet den her øvelse 10 gange. Hvor mange timer bruger du normalt på at læse på studiet? 15 timer om ugen? 15 timer*52 uger = 780 timer/år. Dvs. normalt bruger du 780 timer om året på at læse. Nu læser du dobbelt så hurtigt, og hvad sker der så? Du bruger 390 timer på at læse det samme.


Øvelsen der fordobler din læsehastighed
Hvis du er en af dem der bare læser og siger ”hmm interessant, det kan da godt være det virker” og så ikke gør noget ved det, så spørg lige dig selv hvad FANDEN der holder dig tilbage for at prøve øvelsen? Det er forskellen på ’thinkers’ og ’doers’, forskellen på dem der, om nogle år, står på toppen og kigger ned på de andre. Get the point? Godt, så er du også klar til LAVE øvelsen…


 

 

hurtiglæsning del 3 øvelse



Forklaring

Find en bog der ikke er fyldt med tal og diagrammer

 

1. Find et sted du ikke har læst (1) 

2. Start tiden og læs så langt du kan på 1 min, sæt et 2-tal

3. Læs igen fra (1) og læs så hurtigt at du når forbi 2-tallet, sæt et 3-tal

4. Find ud af hvor mange linjer der er fra 1-3

5. Læg antallet linjer til 3-tallet og sæt et 4-tal. (Hvis der fx er 35 lininer fra 1-3, så skal dit 4-tal være 70 linjer efter dit 1-tal)

6. Læs fra 1-4 på 1 min. Bemærk der står ’øvelseslæs’, dvs. det vigtigste er at du når det på tiden. Du kan ikke nå at ”læse og forstå” alting, men få så meget viden ud af teksten som du kan

7. Læg endnu engang antallet af linjer fra 1-3 til 4-tallet og sæt et 5-tal. (I eksemplet med 35 linjer, så er 5-tallet 105 linjer efter 1-tallet)

8. Læs fra 1-5 på 1 min. Igen, få så meget information ud som du kan. DU SKAL NÅ DET TIL TIDEN!

 

Tag en kop te, slap af i 10 min og lav så øvelsen en gang til (ligesom BonBon-land). That’s it, prøv at gå tilbage og mål din læsehastighed som vist i artikel 1. Resultatet vil blæse dig ned af stolen!


Jeg lover dig for, at hvis du laver den her øvelse én gang om ugen, så kommer du til at læse dobbelt så hurtigt som gennemsnittet uden at miste forståelse på en måned.


Der er ikke noget bedre end at høre fra folk efter de har lavet øvelserne. Skriv en kommentar til artiklen i nedenfor, eller smid en besked via kontaktformularen, når du har lavet øvelsen.


Happy reading,

Tobias Schelle

Kommentarer

Navn *
Email (Til verificering og svar)
kode   
ChronoComments by Joomla Professional Solutions
Submit kommentar