Blog
12 på 10 timer
Skrevet af Tobias Schelle   
Udskriv
Onsdag, 19 November 2008 13:43
Eksamen

Jeg ønsker blot at give en kort update på mine eksamenslæsning. Jeg fik 12 for min 3-døgnscase der blev lavet mens jeg var i Barcelona. Som beskrevet i et tidligere indlæg, så har jeg kun brugt 10 timer på det her fag sammenlagt. Forleden modtog jeg også min karakter for min 2-timers mutiple choice prøve i Corporate Finance. Med 6 fejl ud af 40 spørgsmål fik jeg desværre kun 7. Taget sværhedsgraden af faget og mit tidsforbrug på omkring 25 timer i betragtning, er jeg ikke tilfreds, men sådan er gamet. Jeg kan stadig nå at løfte den til enten 10 eller 12 den 19. december, hvor jeg har en 4-timers skriftlig eksamen.

Jeg ser frem til nogle effektive læsetimer næste uge. Jeg kommer nemlig ikke til at læse mens jeg er i Thailand fra den 28. nov. - 18. dec. Laughing


0 kommentarer

 
Om at forberede sig til eksamen + evaluering af studieplan
Skrevet af Tobias Schelle   
Udskriv
Tirsdag, 04 November 2008 14:02
Eksamen


I et tidligere blogindlæg fremlagde jeg min studieplan. Nu er 2 ud af 4 eksamener overstået og det er tid til en evaluering.

 

Til min egen overraskelse, så var mit tidsforbrug mindre end forventet; jeg har brugt 30 timer på  Corporate Finance (10 på pensumlæsning og 20 på opgaveløsning) og 10 timer på Financial Markets & Instruments. Ja, jeg sagde 10 timer på Financial Markets & Instruments!

Jeg var ligeså godt forberedt til begge eksamener, som jeg har været tidligere eksamener, hvor jeg har brugt op til 5 gange så lang tid.


4 kommentarer