Så er det blevet tid til en afrunding af processen omkring mit speciale på 6 uger. Jeg kan med stolthed sige, at målet blev nået, idet det blev til en 12'er. Jeg er nu cand.jur. og har siddet på skolebænken for sidste gang i et godt stykke tid. Jeg kan ikke lade være med at smile når jeg tænker på det overdimensionerede 12-tal, som jeg havde klistret op på væggen på mit kontor i Oslo ;-) Er sikker på, at det hjalp mig med at holde fokus. 

 

Det er bemærkelsesværdigt at tænke tilbage på hvor mange mennesker, der fortalte mig, at det ikke kunne lade sig gøre: "6 uger?? Ej, det tror, jeg ikke, hvad med tre måneder?". "Okay, 6 uger, men så bliver resultatet også dårligere". "6 uger? Det har jeg aldrig hørt om nogen, der har gjort det på". Prøv at have det i mente næste gang du gerne vil noget, som folk ikke tror du kan.

 

Jeg håber, at jeg med den her udfordring har bevist, at længere tid ikke nødvendigvis er lig et bedre resultat. Jeg har lært, at en mere komprimeret proces = bedre fokus. Jeg kunne godt tænke mig at se folk begynde at skære speciale-perioder på 3-4 måneder ned til det halve.

 

Skriv til mig på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. hvis du har spørgsmål eller kommentarer.

 

 

Kristian, VirtualCoach

 

De 6 uger er nu gået og det er tid til det sidste indlæg. Efter at have sendt specialet fra postkontoret på Bogstadveien i Oslo igår d. 20. oktober røg jeg direkte ud til lufthavnen og på et fly til Barcelona. Her sidder jeg nu på mit hostel i det gotiske kvarter og kan kigge tilbage på 6 FORRYGENDE uger. 

 

Jeg skrev i et tidligere indlæg, at jeg regnede med, at processen ville blive mere intens og stressende de sidste 3 uger. Det modsatte viste sig at blive tilfældet. De to sidste uger har været på cruise-control. Den måde jeg har arbejdet på har gjort, at jeg har undgået sidste-øjebliks panik og afsluttende redigeringsarbejde. Efter uge 4 evaluerede jeg og fandt ud af hvor meget jeg havde produceret og det gav en indre følelse af afslappethed. Jeg ved nu, at jeg kunne have skrevet opgaven med samme kvalitet på 4 uger. Måske endda mindre hvis jeg havde været tvunget til det.

 

Så er det blevet tid til det første projekt her på bloggen: Jeg vil skrive mit speciale på 6 uger og jeg vil have 12 for det. Lyder det umuligt? De fleste, jeg har fortalt om projektet har fortalt mig, at det ikke kan lade sig gøre. Hvem bestemmer det? Det gør jeg selv. Derfor har jeg tænkt mig at presse mine egne grænser og tage udfordringen op. 

Tobias og jeg kom til at snakke om, hvor stor en mental udfordring specialet er for mange universitetsstuderende og hvordan folk hænger fast i sumpen. Mange bruger uforholdsmæssig lang tid og perfektionerer i en uendelighed. Det kunne være fedt at vise, at specialet ikke behøver at være en marathonforestilling. De (i hvert fald) 2 måneder, som jeg "sparer" ved at skrive specialet effektivt, har jeg tænkt mig at bruge til at flytte til en af de fedeste byer i verden. Mere om det i et senere indlæg.

Baggrund
Som halvt norsk ville gerne prøve at bo i Norge og her var specialet var den oplagte mulighed. Man kan skrive det hvor som helst i verden, man kan holde kontakt med en vejleder online og via telefon og man kan samtidig komme på eventyr i en anden kultur. Der er principielt ingen grænser. Man kunne skrive på Hawaii og surfe, i Vancourver og stå på ski eller i Tokyo og lære japansk. Uden at det behøver at koste en ekstra krone.